Focus & Flow

Skolen for konkret anvendelse af Loven om Tiltrækning

 
 

 Det sker tit at jeg får et spørgsmål om vibrationer, når jeg er ude at undervise. Jeg har det lidt stramt med ordet "vibrationer" - omvendt har jeg så heller ikke lige et bedre ord, så i mangel af bedre, er nu engang det ord, der bedst beskriver et væsenligt punkt i at forstå Loven om Tiltrækning.

For det er bare rigtig svært at komme uden om ordet "vibrationer", når snakken falder på taler om Loven om Tiltrækning.

Når du har været på workshop hos mig eller set mine videoer, så ved du selvfølgelig allerede at der ikke er noget som helst mystisk eller mærkeligt ved en vibration, fordi en vibration blot er det samme som en følelse eller en fornemmelse.

Så det handler selvfølgelig om at du føler dig så godt tilpas som overhovedet muligt - eller at du vibrerer på den højeste frekvens (så blev det lidt mærkeligt igen, ikke?).

Den højeste vibration du kan have - eller den bedste følelse du kan have er: KÆRLIGHED!

What's not to like?

Tænk engang hvis vi alle gik rundt og var helt høje af kærlighed til os selv, til livet og til hinanden?

Nu kommer det måske til at lyde frelst og en anelse hippie-agtigt - måske ja - men tænk engang over det:

Det er da markant sjovere at føle sig halv- eller hel-forelsket og have det godt end det modsatte?

Jeg står gerne på mål for, at der er markant mere magi og trylleri at hente fra livet og dine oplevelser, når du føler dig godt tilpas.

Og så bliver det hverdag og leverpostej!

Og ja, det bliver det faktisk også hos mig ind i mellem.

Så selvom jeg kender alle værktøjerne, fiffene og staldtipsene, ja, så mestrer jeg heller ikke altid at vibrere på den højeste frekvens (som man siger...).

Så selvom du måske tror det, så spæner jeg faktisk ikke rundt i tylskørt og drysser med tryllestøv hele tiden.

Men jeg VED af erfaring at det altid er muligt at ændre på din vibration og løfte den, hvis den hænger med næbet, og jeg kan lære dig hvordan. Du kan lære mere om dine vibrationer og få de 7 genveje i E-kurset, det starter med Tak - Lær de 7 genveje, der løfter din vibration - eller du kan starte med disse 3:


3 TIPS TIL AT LØFTE DIN VIBRATION

  • # 1 Slip den negative energi og vær opmærksom på de ord du bruger. Er dine ord negative eller positive?
  • # 2 Ret dit fokus mod det du ønsker, i stedet for det du ikke ønsker
  • # 3 Sørg for at give dig selv oplevelser, der fylder dig med positiv energi
  • Drømme bliver til virkelighed...
  • You Always Get What You Vibrate
  • You don't need to see the whole staircase. Just take the first step
  • Set Your Vibration in the Morning and Watch your Day go according to it.
  • Let go and Trust the Universe.

CVR. 36145293 - Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© Focus & Flow - Skolen for Loven om Tiltrækning / Bettina Møller Jensen 2014-2019