Focus & Flow

Skolen for konkret anvendelse af Loven om Tiltrækning

 

 

Loven om Tiltrækning spejler dine vibrationer

 

Kender du det her med at andre mennesker gør eller siger noget, som du bliver påvirket af?

Eller måske kender du nogen der har oplevet det?

Måske på din arbejdsplads, i skolen, i dit parforhold eller måske i et venskab?

En eller anden siger eller gør noget, som påvirker dig følelsesmæssigt.

 

Det er som om din mand, kone, barn, forældre, ven, nabo eller hvem pokker det nu er, lige præcis ved, hvad de skal sige eller gøre for at trykke på dine knapper og få dig op i det røde felt.

 

Kender du det, så er det en god ide at læse videre.

 

Har du lagt mærke til at graden af, hvor meget andre trykker på dine knapper, er i direkte overensstemmelse med, hvor du selv befinder dig følelsesmæssigt på det givne tidspunkt?

Måske er det en af de der dage, hvor du bare er på kollissionskurs med verden inden du så meget som har fået en fod ud af sengen.

Pudsigt nok passer det så liiiige med at det er nøjagtig den samme dag, som alle de andre har sat et stort rødt kryds i kalenderen, hvor der står: HUSK at trykke mest muligt på Bentes knapper i dag.

Aj vel?

 

Årsagen er såmænd at Loven om Tiltrækning spejler dine vibrationer.

 

Hvis du er i tvivl om, hvad vibrationer er, kan du læse om dem HER .

Den vibration du sender ud, er den vibration Loven om Tiltrækning sender tilbage til dig i form af et resultat.

Andre mennesker trækker dig ikke ned. Andre mennesker gør ikke noget bevidst for at få dig op i det røde felt eller for at genere dig.

 

Det hele handler om de vibrationer du sender ud

Så når det er en af de dage der, hvor du vågner op og tænker: I dag skal de bare holde sig på lang afstand af mig...

Well, så har du allerede sat intentionen for, hvordan din dag kommer til at udfolde sig.

Når din vibration er negativ, tiltrækker du automatisk mennesker, ting og omstændigheder, som er et perfekt match til din vibration.

Og så er det, du får oplevelsen af, at hele verden har en plan i mod dig.

For jo værre det bliver, jo værre bliver det.

 

Løsningen er at du ændrer din vibration

 

Der er KUN en måde at få et andet resultat på, og det er ved at sende en anden vibration.

Så næste gang du oplever det som om hele verden er i mod dig, og at andre konstance træder dig over tæerne, så stop lige op og mærk efter hvor du selv er rent følelsesmæssigt.

Ændre dit fokus, så ændrer du også din vibration. Når din vibration ændrer sig, så ændrer resultaterne sig også automatisk.

Har du fået lyst til at lære mere om hvordan du gør, så findes der flere muligheder.

Blandt andet E-kurset: Det starter med TAk - Lær de 7 genveje der løfter din vibration. Eller måske har du lyst til at gå "all in" og tage med workshop og lære hvordan du trin for trin bruger Loven om Tiltrækning til at tiltrække mere af det du ønsker dig.

Du kan også starte med at tilmelde dig nyhedsbrevet, som kommer 1 gang om ugen.

Skab en fantastisk dag - eventyret venter derude

Bettina

 

 

 

Er du med i Facebook gruppen?

  • Drømme bliver til virkelighed...
  • You Always Get What You Vibrate
  • You don't need to see the whole staircase. Just take the first step
  • Set Your Vibration in the Morning and Watch your Day go according to it.
  • Let go and Trust the Universe.

CVR. 36145293 - Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© Focus & Flow - Skolen for Loven om Tiltrækning / Bettina Møller Jensen 2014-2019